A Colossal Kind of X-Mas – Vulvatorious, Meejah x Hiraki, Maunah, Empath | Hotel Cecil, København
Fri Dec 11 2026 20:00
A Colossal Kind of X-Mas indtager Hotel Cecil med Vulvatorious, Meejah x Hiraki, Maunah og Empath!
——————————————
• Billetpris: 195kr
• Billetsalg: https://www.billetlugen.dk/noapp/event/22068163/?affiliate=HC9
• Døre: kl. 19
• Koncert: kl. 20
Tilmeld dig Hotel Cecils Nyhedsbrev:
https://www.hotelcecil.dk/nyhedsbrev
——————————————
VULVATORIOUS
Danske Vulvatorious er tilbage med deres crusty feministiske black metal, endnu mere rasende og nådesløse end nogensinde før. Kendt for deres fandenivoldske live performance med Ditte Krøyer på vokal, Signe Kirkegaard, Sofie Angen og William Brøchner på guitar, har de nu også med sig Io Klarstrup på bas og Malthe Bech-Larsen på trommer. Efter deres konfrontatoriske optrædener på Roskilde Festival og Copenhell, kan publikum forvente Vulvatorious anno 2026: et brutalt, svedigt, ubarmhjertigt og blodigt opgør med kvindehad og transfobi.
MEEJAH X HIRAKI
To markante kræfter på den danske undergrundsscene, MEEJAH og HIRAKI, har slået sig sammen og indgået samarbejde med det anerkendte Berlin-baserede pladeselskab Pelagic Records om udgivelsen af et nyt split-album. Således så INTERVOWEN verden d. 13. marts 2026.
De to bands er en etableret del af den danske metalundergrund med fælles referencer såsom The Body, The Armed, Chelsea Wolfe & Converges "Bloodmoon" og Death Engine. Deres samarbejde på INTERVOWEN har tilført nye nuancer til HIRAKIs progressive synthpunk og ansporet MEEJAH til at udforske mørkere og tungere territorier. MEEJAH X HIRAKI leverede en virkelig mindeværdig koncert til A Colossal Weekend i Maj og vi ser virkelig frem til at opleve dem i decembermørket på Hotel Cecil.
MAUNAH
Nordisk progressiv doom fra Djursland, der på rekordtid har imponeret danske og internationale fans a doom metal og landet en pladekontrakt med det toneangivende tyske label, Prophecy Productions. Maunah er lydlig skov og åben himmel. Maunah er uendelighed og fugtig muld. Maunah er forsøget på at fremkrænge en åbning til noget større og ældre. Maunah er blade, der knitrer under støvlen og kulden fra skovbunden, der forplanter sig under fodsålerne. Maunah er Solens varme mod ansigtet i lysningen og luften, der fylder lungerne med svampesporer og ilt. I musikken mødes kulden fra vinterskoven med sommervarmen i brystet, hvor hjertet pumper det metalliske blod rundt i kroppen.
EMPATH
EMPATH er et nyt heavy rock band fra København med musikere fra bands som Rising og Anti Ritual. Bandet har sine rødder i heavy metal og progressiv og psykedelisk rock fra 70'erne og 80'erne og leverer en tung og atmosfærisk lyd, som bærer traditionerne ind i fremtiden, alt imens de tematisk dykker ned i menneskets natur og civilisationskritik.
EMPATH udgiver sit debutalbum til november og spiller sin debutkoncert til A COLOSSAL KIND OF X-MAS