Bio min Bio: Jagten på julens magi
Amfipladsen 13, 5000 Odense, Denmark, , 5000 Odense C Directions
Fri Nov 13 2026 15:00
Her er den perfekte måde at tilbringe eftermiddagen med børn eller børnebørn. Bio min Bio er vores hyggelige filmoplevelse for hele familien!
I november og december inviterer vi til magiske filmoplevelser i Cafe biografens stemningsfulde biografsal. Her skruer vi op for hyggen og de gode grin – og viser hver måned en ny, nøje udvalgt familiefilm.
Denne gang har vi Jagten på julens magi
Lidt om filmen:
Varm og humoristisk juleeventyr for hele familien
Maries far har fået nyt job i radioen og har så travlt, at der hverken er tid til julehygge eller traditioner. Han mener desuden, at Marie for længst er blevet for stor til ønskelister og julemagi. Men da Marie kort før jul overraskende opdager en ægte nisse på sit værelse, som efterlader sin vante som bevis, beslutter hun og hendes bedstemor sig for at gøre alt hvad de kan for at genfinde farens juleglæde.
Sammen drager familien ud i nissens fodspor på jagt efter julemandens værksted – faren for at bevise at nisser ikke findes – og Marie for at bevise, at de gør! Missionen bliver dog alt andet end let, for den snedige nisse vil gøre alt for at beskytte det hemmelige værksted og undgå at blive afsløret.