Afslutningskoncert Frederiksberg Festspil 2026
La Oficina, Suomisvej 4, 1927 Frederiksberg C Directions
Sun 13.09.2026 16:00
Clara Schumann, Johannes Brahms og tangoer af Astor Piazzolla
Medvirkende: Stenhammar Quartet, Christian Hougård (saxofon), Julie Eskær (violin), Ettore Causa (viola), Katrine Gislinge (klaver).
Dans: Morten Eggert og Nefeli Komninou
Musikformidling: Mathias Hammer
Clara Schumann og Johannes Brahms delte en forbindelse vævet af musik, hengivenhed og dyb gensidig beundring. De blev aldrig et par i formel forstand, men deres skæbner var flettet sammen hele livet.
Et af Clara Schumanns smukkeste værker åbner årets afslutningskoncert i denne verden af længsel, styrke og underspillet inderlighed.
Mathias Hammer giver et indblik i det liv, der gemmer sig mellem noderne.
Vi skal også lytte til Astor Piazzollas tangoer. Her mødes Stenhammar Quartet, Katrine Gislinge og saxofonisten Christian Hougaard i Piazzollas intense lydlandskaber.
Balletdanseren Morten Eggert, som har specialiseret sig i denne intime danseform, sætter bevægelse til tonerne.
Til sidst: Brahms’ klaverkvartet i g-mol, opus 25. Her står temperament og inderlighed side om side. Et værk, der i sin tid havde Clara Schumann ved klaveret ved uropførelsen i 1861.
Afslutningskoncerten bliver traditionen tro en oplevelse, hvor en række af festspillets kunstnere går på scenen sammen i nye konstellationer. Det er en essentiel del af Festspillets DNA: der opstår noget helt nyt og uventet i blandingen af udtryk, kunstnere og kunstarter.
En afslutningskoncert, ja – men måske også et eftertryk.
Som en tone, der bliver hængende i luften længe efter, at den egentlig er forstummet.
FREDERIKSBERG FESTSPIL4-dages festival på Frederiksberg med en skøn blanding af jazz, klassisk musik, litteratur, scenekunst og dans! 10.-13. september 2026.Læs mere på Frederiksbergfestspil.dk