Er du kæreste med din mor eller far?
Huset No7, Nørregade 7, 7400 Herning Directions
Thu Nov 19 2026 19:00
Er du kæreste med din mor eller far?Forstå dit udgangspunkt, din tiltrækning og det parforhold, du ønsker at skabe.
Hvorfor falder vi for den, vi gør?
Hvorfor oplever nogle par en stærk tiltrækning i begyndelsen, hvorefter lysten, spændingen eller kontakten langsomt forandrer sig?
Og hvad har vores mor og far egentlig med vores voksenliv, seksualitet og parforhold at gøre?
I dette foredrag inviterer sexolog Emil Østergaard dig med ind i de dynamikker, der former vores relationer, vores tiltrækning og den måde, vi er kærester på.
Vi begynder med fire begreber, som de fleste kender, og som alligevel let flyder sammen: seksualitet, seksuel aktivitet, intimitet og erotik. For hvad er egentlig forskellen? Og hvad sker der i et parforhold, når der er masser af kærlighed, men meget lidt erotik? Eller når sexlivet fungerer, samtidig med at intimiteten mangler?
Når vi får et sprog for de forskellige dele af parforholdet, bliver det lettere at forstå både det, vi allerede har, og det, vi længes efter.
Herfra bevæger vi os ind i feminin og maskulin essens. Vi rummer begge dele, og balancen mellem dem påvirker vores måde at være i verden og i vores relationer på. Du bliver introduceret til de forskellige kvaliteter i den feminine og maskuline essens og får mulighed for at undersøge, hvad der falder naturligt for dig, hvad du søger hos en partner, og hvor din egen længsel peger hen.
Til sidst samler vi trådene i "mor/far-aftrykket"
Som børn lærer vi noget om, hvilke egenskaber der skaber tryghed, anerkendelse og tilhørsforhold. De erfaringer tager vi med os videre og kan senere genfinde dem i vores kærlighedsliv.
Er du mors dreng, fars pige, mors pige eller fars dreng?
Og hvad betyder det for den partner, du vælger, den rolle du tager i et forhold og det, du længes efter fra den anden?
Mor/far-aftrykket giver et perspektiv på, hvorfor vi kan blive tiltrukket af bestemte mennesker og relationelle dynamikker. Det giver samtidig en mulighed for at opdage sider af os selv, som kalder på mere plads.
For din længsel fortæller noget.
Den kan pege på kvaliteter, behov og sider af dig selv, som du ønsker at leve mere af. Og når du begynder at forstå dit eget udgangspunkt, får du også flere muligheder for bevidst at påvirke det parforhold og det liv, du skaber.
Derfor slutter aftenen med konkrete perspektiver og redskaber, du kan tage med hjem. Til dig, der allerede er i et parforhold, og til dig, der er single og gerne vil forstå dine egne mønstre, din tiltrækning og det, du søger i en kommende relation.
Du går hjem med et nyt sprog for seksualitet, intimitet og erotik, en forståelse af maskulin og feminin essens, indsigt i dit eget mor/far-aftryk og konkrete muligheder for at arbejde videre med det, du opdager.
Foredraget er for par, singler og venner eller veninder, der gerne vil blive klogere på sig selv, deres relationer og det, de længes efter. Det kræver ingen særlige forudsætninger. Kun nysgerrighed på dig selv, dine relationer og det, du længes efter.