Koncert med Kammerkoret Richters Skala i Brønshøj Vandtårn
Brønshøj Vandtårn, Brønshøjvej 29, 2700 København Directions
Sun Sep 13 2026 15:30
Kormusik i helt unikke omgivelser!
13. september indtager Kammerkoret Richters Skala Brønshøj Vandtårn og skaber lydringe i vandet med et program som er målrettet tårnets særlige akustik og rå overflader.
Koret tager jer med på en stemningsfuld rejse gennem nordiske klange, med værker af bl.a. Nystedt, Pärt og Rehnqvist - et repertoiret der er skræddersyet til tårnets fantastiske arkitektur.
Musikken fører publikum gennem naturromantikkens brede og længselsfulde klange til den moderne kormusiks mangestemmige clusterklange, der skærer sig gennem luften i et virvar af toner.
Undervejs i koncerten bevæger koret sig rundt i kirkerummet, så musikken høres og opleves fra forskellige vinkler."
Billetter kan købes her:
https://billetto.dk/e/koncert-med-kammerkoret-richters-skala-i-bronshoj-vandtarn-billetter-1983140?utm_source=organiser&utm_medium=share&utm_campaign=copy_link&utm_content=2
Om Richters Skala:
Richters Skala er et ambitiøst kammerkor med 26 sangere, som blev grundlagt i 2021 af Laus Richter Larsen. Koret har specialiseret sig inden for det klassiske repertoire, med forkærlighed for den nordiske kormusik. Kendetegnende for koret er lysten til at musicere på et højt kunstnerisk niveau, samtidigt med at hver sanger har et bærende solistisk ansvar. Richters Skala er et aktivt kor, som synger koncerter i hele Danmark og samarbejder med andre musikere, bl.a. barokorkestret Originalerne i forbindelse med opførelse af Vivaldis Gloria og Magnificat samt strygekvartetten AKELA.
Om Laus Richter Larsen:
Laus Richter Larsen (de/dem) er uddannet kordirigent, sanger og sangpædagog fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Kungliga Musikhögskolan i Stockholm. De er specialiseret i den nordiske musiktradition, samt moderne kormusik og vokalimprovisation. Til dagligt underviser de børn og voksne og drages af et stort ønske om at formidle klassisk musik for mennesker i alle aldre.
Tilgængelighed:
Der er rampe ved indgangen til vandtårnet, som sikrer kørstolsbrugere adgang til søjlerummet, hvor arrangementer finder sted. Der er ikke toiletfaciliter i Brønshøj Vandtårn, men i spejderhytten ved siden af vandtårnet (den rustfarvede bygning).